Skip to content

Marte meo uddannelse

VI STARTER LØBENDE NYE HOLD

Bliv Marte Meo terapeut

Marte Meo terapeutuddannelsen giver dig redskaber til at arbejde udviklingsstøttende med din kommunikation i professionelle og private relationer. Ved hjælp af små videosekvenser arbejder vi udviklingsstøttende med kommunikationen. Som Marte Meo terapeut vil du kunne formidle Marte Meo teoretisk og praktisk. Du kan som terapeut give supervision til kollegaer eller andre professionelle, og du kan ydermere arbejde terapeutisk i familier.

Skærmbillede 2022-07-26 kl. 13.42.33

Hvad lærer man på MarteMeo uddannelsen?

Samspillet

Under uddannelsen lærer du at mikroanalysere samspillet i relationer. Vi kigger på hvilke ressourcer barnet eller borgeren har, og hvad der er brug for støtte til at udvikle. Dernæst kigger vi på hvad forældrene eller fagpersonen allerede gør, og hvad der med fordel kan gøres mere af.

Kommunikation og relationskompetencer

Igennem hele uddannelsen arbejder du med din kommunikation, såvel verbalt som nonverbalt. Du vil opleve at kunne kommunikere tydeligere og formidle stærkere. Du lærer om relationens betydning for menneskets trivsel og udvikling, og du vil opleve, hvordan du bliver i stand til at integrere elementerne fra MarteMeouddannelsens principper i din faglige praksis, såvel som i dine private relationer. Du vil udvikle dig personligt og blive stærkere i alt relationsarbejde.

Uddannelsens forløb og indhold

Uddannelsen varer cirka halvandet år. Der er 18 undervisningsdage   kl. 9-15:00  (incl. certificeringsdagen), fordelt på omkring 18 måneder.

Du får oplæring i at supervisere kollegaer eller andre professionelle og undervisning i at arbejde terapeutisk i familier.

I løbet af uddannelsen skal du lave 5 Marte Meo forløb med forældre og fagpersoner, der ønsker hjælp til at forbedre et samspil. Du skal kunne bruge et videoredigerings program  som for eksempel Imovie. På undervisningsdagene får du hjælp og supervision i udvikling af næste skridt i forløbet. På den måde lærer du metoden at kende gennem dine egne selvstændige forløb.

  • Cirka 18 undervisningsdage/ 108 undervisningstimer (incl. certificeringsdag)
  • Du arbejder selvstændigt ind imellem forløbene ved at optage film, beskrivelser og tilbagemeldinger (192 timer)

Marte Meo metoden er effektiv til at forbedre samspillet mellem mennesker, og en af grundene til det, er at der bruges billeder og små videosekvenser, således at forældre/ fagpersonale ser sig selv gøre det der virker – og som de skal gøre mere af. På den måde bliver personen sin egen rollemodel, hvilket er meget motiverende.

Hvad kræves der for at kunne tage en Marte Meo uddannelse?

Du skal have taget en grunduddannelse på minimum 2 ½ år, som indeholder viden om samspil og udviklingspsykologi. Det kan eksempelvis være en uddannelse som sygeplejerske, pædagog, lærer, læge, psykolog, SOSU-assistent eller lignende.

Det skal du bruge til uddannelsen:

  • iPad, telefon eller kamera til at filme med
  • Computer med videoredigeringsprogram
  • Bærbar computer til tilbagemeldinger
  • En MarteMeo bog, som udpeges af underviser ved tilmelding.

Hvad koster det at tage uddannelsen?

Udannelsen koster samlet 29.500 kroner.

  • Du betaler 1.000 kroner i depositum ved tilmeldingen og binder dig til at betale det fulde beløb for hele uddannelsen.
  • 5.000 kroner for den internationale certificering og certifikat til slut.

Tilmelding:

Tilmeld dig via kontaktformularen her, eller i toppen af siden. Jeg ringer eller skriver til dig. Efterfølgende sendes et ansøgningsskema til dig, hvor du blandt andet beskriver og begrunde din motivation for at tage en MarteMeoterapeut uddannelse.

 

Hvor foregår kurset?

Kurset foregår i Varde – enten i lokaler som du vil få oplyst adressen på, eller i Sigersted Institutes egne lokaler. Hvis i er flere end 4 samlet, kommer underviseren gerne til jer, på jeres lokation

 

Ønsker du at høre mere, må du altid kontakte mig for en uforpligtende snak.

Sigersted institute

FIND MIG HER

Marianne Sigersted
Ortenvej 175
6800 Varde

Tlf.: 24629536
Mail: info@sigerstedinstitute.dk

Udeblivelser fra aftaler takseres med fuld pris.

CREATED BY NORDIC AD PARTNER