Marianne Sigersted
Sundhedsplejerske – MarteMeo specialist.
I 1997 blev jeg færdig som Sundhedsplejerske. Herefter har det været en lang spændende rejse ud i relationer, samspil og udvikling støtte. Jeg har taget en del mere uddannelse, og fået en masse erfaring med arbejdsmiljø og samspil. Som MarteMeo specialist, har jeg hjulpet flere hundrede familier og børn med samspil, udvikling og trivsel. MarteMeo specialet har ligeledes banet vejen til at arbejde med forældre kompetencer, daginstitutioner, skoler, og omsorgspersonale i plejesektoren. Fælles for alle arbejdsfelter er det at kommunikation, samspil og samarbejde udvikles, løftes og får mennesker til at se nye muligheder i livet. 60 sygeplejestuderende på UCL får hver kvartal undervisning af mig i at møde patienten ligeværdigt, anerkendende og fagligt
Kognitive samtaler
I 2011- 2016 underviste jeg pædagogiske personale i blandt andet i psykologi, samspil, relationer og udvikling. I mit arbejde med unge stødte jeg ofte ind i problematikker omkring skolefravær, angst og depressioner. I 2012 tog jeg derfor uddannelse til Kognitiv samtale terapeut. Siden har jeg udvidet uddannelsen med flere vinkler, og mange unge har haft gavn af disse samtaler siden Det er hver gang en stor fornøjelse at se et menneske komme i trivsel, begynde på livet på ny og sætte sig mål for fremtiden.
MarteMeo specialist
Da en gruppe af godt uddannet personale i 2017 havde set mit arbejde med MarteMeo og bad mig om at undervise dem i metoden, besluttede jeg at videre uddannede mig til MarteMeo supervisor. Siden har jeg uddannet ledere, uddannelsesvejleder, pædagoger, ergoterapeuter, jordmødre, sundhedsplejersker, spædbørnsterapeuter, socialrådgivere og lærere i MarteMeo metoden. Det er en stor fornøjelse at se såvel de studerende som de mennesker som de arbejder med; udvikle sig, få tro på egen værdi og samarbejde på fineste vis. Det er præcis det som giver mig energi og som jeg brænder for at udvikle mere af.
Jeg sidder på 5. år i bestyrelsen hos MarteMeoforeningen Danmark.